13 dræbt efter canadisk togeksplosion

Det lokale politi oplyser ifølge Reuters, at i alt 13 personer er fundet døde, men det reelle dødstal frygtes at være langt højere. Politiet siger, at 50 mennesker savnes efter den voldsomme eksplosion, og en stor del af dem frygtes at have mistet livet.

Myndighederne i Canada har haft svært ved at skabe sig et samlet overblik over situationen på grund af katastrofens omfang. Et førerløst togsæt med 73 tankvogne fyldt med råolie kørte lørdag af sporet og eksploderede i den lille by Lac-Megantic i Quebec-provinsen. Ulykken skete kort efter klokken et natten til lørdag, lokal tid, på et tidspunkt, hvor det vrimlede med gæster i byens natteliv.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Fire af godstogets vogne brød i brand ved afsporingen og eksploderede i enorme ildkugler, der sendte paddehatteskyer hundrede meter op i luften. 1.000 af byens 6.000 indbyggere blev efterfølgende evakueret.

BNB

Dagens Gossip