13 fordele ved at være i et parforhold

Jeg har i skrivende stund været i et parforhold med den samme mand i 10 år. Der er en masse gode grunde til, at man kan leve i et parforhold år efter år.
Her kommer et udpluk af de fordele, jeg blandt andet har fundet ved at leve i et parforhold.

1. Når forkølelse og influenza trænger sig helt ind under huden, er der en til at hente medicin, suppe, varm the og i det hele taget passe mig, så jeg med kærlig omsorg bliver lidt hurtigere rask, end hvis jeg selv skulle væk fra dynen for at hente halspastiller.

2. Der er som udgangspunkt to til de huslige opgaver. Dermed ikke sagt, at opgaverne fordeles lige mellem de to parter. Men det er da rart, at man ikke er alene om at støvsuge, skrubbe toilet og tage opvasken.

3. Man slipper for at fjerne kropsbehåring - i hvert fald flere gange om ugen.

Læs også: 10 tegn på, at du er i et sundt parforhold

4. Man skal ikke lægge den store krigsmaling, iføre sig lækre blonder inderst og fræk kavaler-venlig bluse yderst for at score i byen og dermed være sikker på at få sex. I et parforhold kan man uden make-up og iført sit gamle, lasede joggingtøj få lækker sex - endda uden akavede situationer og misforståelser, fordi man kender hinanden godt.

5. Har man børn, er parforholdet med til at gøre livet som forælder nemmere. Fire kærlige hænder er meget bedre end to.

6. Man bliver fanget af en fristende reklame for en rejse sydpå - og vupti, i et parforhold har man en hyggelig rejsekammerat lige ved hånden.

7. Søndag alene på sofaen? Det er nu altid lidt hyggeligere, når der er en at nusse med i selskab med søndagstømmermændene. I et parforhold savner man aldrig en på sofaen.

Læs også: Det siger din sovestilling om dit parforhold

8. Der er to til at lave aftensmad - og ikke mindst to hoveder til at finde på inspirerende retter og nye tiltag i køkkenet.

9. Er du glad i låget, ked af det, frustreret, lykkelig, bange eller bare munter. Uanset hvilket humør man befinder sig i, eller hvilke følelser og tanker man har, er der i et parforhold altid en at dele det med.

10. Man slipper for at spilde timer på uduelige og ligegyldige dates.

11. Man slipper for altid at få pladsen ved siden af Onkel Klam til familiefesterne.

Læs også: De 7 mest oversete trusler mod et parforhold

12. Der er altid en hjælpende hånd ved påklædning - en halskæde, der skal lukkes eller en lynlås der driller.

13. Dilemma på jobbet eller i vennekredsen? I et parforhold har man altid en ven ved hånden til at afhjælpe dilemmaer. 

Dagens Gossip