13 ting kun folk, der er bange for småbørn forstår

Skrevet af Morten Larsen

10/09/2015

Mest læste i dag

Babyer og andet godtfolk i kravlehøjde er noget af det bedste ved tilværelsen på denne planet.

Alligevel eksisterer der en del voksne mennesker, der er bange for de små væsener.

Og lad os være ærlige.

For ved nærmere eftertanke er der faktisk en række ting ved små børn og babyer, der med god grund kan gøre fuldvoksne mennesker bange.

Med inspiration fra engelske metro kommer her en liste over de 13 ting, som kun folk, der er bange for småbørn forstår.


1. De har uhyggelige hænder.
Dukkehænderne fremstår som glas, der med én forkert bevægelse kan knuses. Skræmmende tanke!

2. Gylp og gru
I flere zombiefilm ser man, hvordan de afdøde personer dingler søgende rundt i de halvtomme gader, hvor de får spredt deres farlige virus ved at gylpe på de sidste overlevende mennesker.

Forestillingen fra fiktionens verden er svær at slippe, når man ser en baby skyde en flydende klat op ad fede hals.

3. En tikkende lortebombe
Flere urutinerede børnepassere går og gruer for det øjeblik, hvor en den umiskendelige lugt af lort vil fylde rummet og afbryde den indtil da rolige pasning.

Den tikkende lortebombe kan springe når som helst -  ingen ved hvornår!

4. Tungt hoved
Langt de fleste babyer kan ikke holde hovedet selv, hvilket vil sige, at knolden falder bagover eller til den ene side, hvis der ikke ydes støtte til bøtten.

Læs også: Teenager stak sin fod ind i fremmed babys mund: 'Min søn kunne have været død'

Tanken om, at man ikke kan holde sit eget hoved er – ja – meget skræmmende!

5. De er kedelige
Nu har vi set, at dit barn kan blinke med øjnene og komme med bittesmå lyde... kan vi tage i byen nu, se en film eller noget helt andet?

6. Kan den gå i stykker?
Selv om barnet nærmest er en absorberende fedtklump, så er det svært at få ens indre og paniske stemme til at holde op med at gentage den messende og bekymrende sætning 'kan den gå i stykker, kan den gå i stykker, kan den gå i stykker?'

7. Klamme 11-taller
Mange børn render rundt med et nærmest fast og gulligt ellevetal under næsen.

De to streger med slim forsvinder kun, når møgungen tørrer snotten af i din nye sofa.

8. Folk kigger mærkeligt 
Du er vant til at modtage sære blikke fra andre mennesker, når du deler dine kølige synspunkter om småbørn.

'Jeg er ikke imod selve livet, men babyer gør mig bare bange' er en sætning, der ofte bliver sagt forgæves.

9. Bla bla bla
Ingen mennesker forstår babysnak, så hvorfor ikke bare tale ganske normalt og som voksne mennesker? Tak. 

10. Du får intet ud af Facebook
Engang kunne du følge med i dine venners drukture og andre dumheder, når du loggede ind på det sociale medier.

I dag får du kun babyansigter at se, når du skal ind og tjekke, hvad dine kammerater render og laver for tiden.

11. Alle de rosende ord
Babyer bliver rost til skyerne for selv de mindste bedrifter, hvilket ikke giver nogen mening. Hvorfor har nogen sidst kysset dig på kinden, når du har lavet en stor og flot bøvs? 
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: