130 fodboldfans i stormløb mod politi: Kastede flasker og kanonslag

Skrevet af Lotte Sørensen

28/11/2013

Dagens topnyheder

Aftenen startede roligt, da Esbjerg fik besøg af utallige udenlandske fodboldfans. Men siden forsøgte en stor gruppe tyske og belgiske fans at komme i klammeri med andre fans.

Politiet fik parterne skilt ad og eskorterede fansene mod Blue Water Arena, hvor Esbjerg fB og Standard Liége spiller. Men på Kronprinsensgade blev de udenlandske fans igen urolige.

- De forsøgte at løbe stormløb mod politiet. De bombarderede betjentene med kanonslag, flasker og metalgenstande, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

To fodboldfans kom til skade og er kørt til skadestuen.

De anholdte uromagere blev i første omgang sat på vejen, inden de i busser blev kørt til politigården.

De får ikke mulighed for at se fodboldkampen, der blev fløjtet i gang 21.05.er fredeligt. 

Følg Dagens.dk på Facebok - klik her og vær med