137 skibusser havde ikke rent "sne" i posen

137 ud af 560 busser havde ikke rent sne i posen, da de blev stoppet i politiets målrettede buskontroller. De blev gennemført i weekenderne i uge 6, 7 og 8.

Kontrollen har haft særligt fokus på skibusser, der transporterede rejsende til vintersportsstederne i Sydeuropa.

Blandt forseelserne var 31 om overtrædelse af køre- hviletidsreglerne, hvoraf 20 foregik på udenlandske registrerede busser.

Der blev konstateret 26 forseelser vedrørende anvendelse af kontrolapparatet, hvoraf ni var på udenlandske registrerede busser.

Endelig blev der fundet ni overtrædelser af regler i busloven og –bekendtgørelsen, hvoraf to var udenlandsk registrerede busser.

Dagens Gossip