4.154.829 stemmeberettigede personer kan i dag være med til at afgøre, om Danmark skal sige ja eller nej til at omdanne retsforbeholdet i EU til en tilvalgsordning.
Klokken ni er 1385 valgsteder åbnet fordelt over hele landet, og her har landets valgtilforordnede længe været klar.
- Det starter med, at de første møder ind klokken seks om morgenen, og så åbner valgstederne klokken ni, siger Mads Brabrand, valgsekretær i Københavns Kommune.
Han forventer kun lidt ekstra travlhed ved valgstedernes åbning og igen om eftermiddagen, når vælgerne tager hjem fra arbejde.
Skulle man havne i en kø klokken 20.00, når valgstederne lukker, kan man dog tage det med ro.
- De vælgere som er mødt op, og som står i kø klokken 20, de har også lov til at stemme. Men hvis man vil være helt sikker, så lad være med at komme i sidste minut, siger Mads Brabrand.
Vælgere skal huske deres valgkort, som de har fået med posten forud for afstemningen.
På valgstederne får de udleveret deres stemmeseddel, efter de har oplyst deres fødselsdato til en valgtilforordnet. Og herefter er der blot tilbage at tage stilling til, om man vil stemme ja, nej eller blankt.
Fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lyder der en stærk opfordring til alle om at komme ned til valgurnerne:
- Jeg vil gerne opfordre alle danskere, der kan stemme, til at komme af sted og få sat deres kryds. Det er på en dag som i dag, at demokratiets stemme for alvor giver genlyd, siger hun i en pressemeddelelse.
Stemmer danskerne ja til at ændre retsforbeholdet, betyder det, at Danmark går fra ikke at være med i det europæiske samarbejde på retsområdet, til fra sag til sag at kunne vælge, om Danmark vil være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.
Ja-partierne består af Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, SF, De Radikale og Alternativet.
Fra Enhedslisten, DF og Liberal Alliance er opfordringen til danskerne at stemme nej. Det samme mener Folkebevægelsen mod EU.
/ritzau/
