14-årig alvorligt såret efter knivangreb

Skrevet af admin

23/11/2013

Mest læste i dag

Et fodboldstævne i Otterup på Nordfyn tog lørdag aften en yderst alvorlig drejning, da en 14-årig dreng blev stukket i maven med en kniv.

Drengen er blevet meget alvorligt såret, og han er hastet til Odense Universitetshospital, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, til Ekstra Bladet.

Politi og redning blev alarmeret klokken 20.35. Det vides endnu ikke præcis, hvad der ligger til grund for knivangrebet, og politiet har endnu ikke fundet gerningsmanden.

- Vi har lagt en ring rundt om skolen for at en eventuel gerningsmand ikke skal slippe væk, men lige nu har vi kun offeret og ingen gerningsmand, siger Thomas Bentsen til Ekstra Bladet.

/ritzau/