14-årig bag rattet torpederede kampesten

Klokken 06.03 søndag morgen endte en køretur brat for en 14-årig dreng fra Herning, som havde sat sig bag rattet i Hillerød i Nordsjælland.

Drengen kørte ind i en kampesten og fortsatte videre gennem et hegn og ind i en have, skriver SN.dk.

Han kørte med omtrent 40 kilometer i timen, men kom ikke til skade ved sammenstødet. Han er nu sigtet for at køre uden føreret.

Politiet undersøger, om han skal sigtes for tyveri af bilen.

Har han ikke stjålet bilen, risikerer personen, der har lånt den til ham, en sigtelse for at overdrage køretøjet til en uden kørekort.

Og mon ikke også haveejeren vil have erstatning for skaderne, sammenstødet medførte?

Dagens Gossip