14-årig cyklist svingede ud foran bil ved Ulfborg

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/11/2012

Dagens topnyheder

En 14-årig dreng blev i aftes indlagt til observation efter et trafikuheld uden for Ulfborg. Drengen kom ved 20-tiden cyklende ad Stabyvej sammen med en kammerat, da han uden at se sig for svingede ud foran en bil, der kom kørende i samme retning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 62-årige kvinde, som førte bilen, har forklaret, at hun bemærkede, at cyklisternes kørsel virkede usikker. Derfor satte hun farten ned og dyttede ad dem, men pludselig drejede den 14-årige til venstre og ud foran bilen.


Drengen blev kastet op over motorhjelmen og ramte forruden, inden han blev fløj ned på jorden.

Kvinden har forklaret, at den 14-årige havde høretelefoner i ørerne og derfor formentlig ikke hørte bilen komme. 

Foto: Arkiv, René Lind Gammelmark