14-årig dreng stukket ned i Helsingør

Skrevet af admin

24/05/2015

Mest læste i dag

En 14-årig dreng blev søndag eftermiddag stukket ned med kniv omkring Horsedammen i Helsingør.

Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Hans Jakob Rechendorff.

Den 14-årige blev stukket i maven, og kniven blandt andet ramte drengens lever. Han er nu fløjet til Rigshospitalet, hvor han er bragt på operationsbordet.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget nærmere om hans tilstand, understreger vagtchefen.

- Offeret er blevet stukket en gang i maven. Og omkring halvanden time senere anholdt vi en anden 14-årig dreng i den forbindelse, siger Hans Jakob Rechendorff.

Det 14-årige offer blev stukket ned på gaden, men det var ifølge politiets oplysninger ikke som led i et større slagsmål eller anden tumult med flere involverede.

Politiet har endnu ingen oplysninger om, hvorvidt offeret og den anholdte på forhånd har relationer til hinanden.

/ritzau/