14-årig dreng uden cykelhjelm i kunstigt koma efter påkørsel

Skrevet af Michael Lauritsen

11/04/2013

Dagens topnyheder

Den 14-årige dreng, der sent onsdag eftermiddag blev påkørt af en bil i Haderslev, ligger i kunstigt koma.

Drengen blev ramt af en bil - sandsynligvis fordi, han glemte at overholde sin vigepligt på Christian X's Vej i den nordlige del af Haderslev.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Den unge cyklist bar ikke cykelhjelm og var så hårdt medtaget af ulykken, at han straks blev transporteret til Odense Universitetshospital.

Derudover er drengens tilstand ukendt.

- Vi har ikke hørt, at det skulle gå den forkerte vej. Og så længe, vi ikke har det, betragter vi det som positivt, siger vicepolitikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi i Haderslev, Jørgen Mørk, til Dagens.dk.

Bilisten - en 59-årig mand fra Kolding - kom ikke noget til ved sammenstødet. Og der er, ifølge politiet, ikke noget, der tyder på, han skulle være skyld i ulykken.

Hastighedsbegrænsningen på Christian X's Vej er 70 kilometer i timen, men det er ikke fastlagt, hvor hurtigt den 59-årige kørte.