14-årig pige voldtaget i Nordsjælland

Pigen gik en tur omkring klokken 20, og klokken 21.21 blev voldtægten anmeldt.

»Pigen bliver grebet bagfra. Hun skriger, og gerningsmanden beder hende holde sin kæft. Da hun ikke gør det, slår han hende i hovedet med en stump genstand, og hun vågner først op, da manden er i gang med at voldtage hende,« fortæller vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen fra Nordsjællands Politi.

Gerningsmanden flygtede fra stedet, da en bil nærmede sig, og pigen løb ned mod vandet. På vejen mødte hun en cirka 40-årig kvinde med en dalmatinerhund, hvorefter hun løb hjem til sine bedsteforældre i nærheden, som herefter kontaktede politiet.

Politiet vil gerne i kontakt med den kvindelige hundelufter eller folk, som kan have set gerningsmanden. Han beskrives som værende i 40erne, 185-190 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning. Han var iført cowboybukser og en mørk hættetrøje med tekst foran.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114 eller 4927 1448.

Dagens Gossip