14-årig plejebarn var med, da heste løb løbsk med hestevogn

Skrevet af Elo Christoffersen

03/07/2013

Dagens topnyheder

En 14-årig pige var med i den hestevogn, der i går ved 12.45-tiden forulykkede på Bastrup Skolevej i Bastrup ved Vamdrup.

- To heste, der trak hestevognen, løb pludseligt løbsk, og en 63-årig mand blev kastet af hestevognen og landede på hovedet. Det lykkedes det 14-årige plejebarn at få hestevognen stoppet efter 100 meter, mens manden blev slæbt bagefter hestevognen, fortæller Arno Rindahl Pedersen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Manden kom slemt til skade og fik læsioner i hovedet. I ambulance blev han kørt til skadestuen på Kolding Sygehus, hvor lægerne i flere timer kæmpede for mandens liv. Det lykkedes ikke at redde den 63-årige mand, der afgik ved døden ved 18-tiden, oplyser politiet.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse mandens navn.