To 14-årige piger forsvundet: Har du set Line og Adisa?

Skrevet af Michael Lauritsen

16/09/2013

Dagens topnyheder

Politiet efterlyser to 14-årige piger. Det drejer sig om Line og Adisa, som ikke er set siden fredag.

Læs også: Line og Adrisa fundet på Københavns Hovedbanegård

De to piger forlod sammen deres hjem i Slagelse fredag den 13. september klokken 11.

Pigerne er formentlig set sammen i København mandag morgen ved Rådhuspladsen. Det skriver Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Politiet regner med, at de færdes i København, Korsør eller Slagelse.

Pigerne beskrives således:

Line: Dansk pige, 175 centimeter høj, slank af bygning, lang lyst hår. Formentlig iført sorte Adidasbukser og lys cowboyjakke.

Adisa: Dansk pige, 165 centimeter høj, spinkel af bygning, langt mørkt hår. Formentlig iført sorte Adidasbukser, blå jakke og medbringende en blå Fjällräven rygsæk.

Ved oplysninger om pigerne kan politiet kontaktes på telefon 114.

SE BILLEDERNE AF DE TO PIGER I FULD STØRRELSE HER: