To 14-årige piger ramt af lastbil: Slap mirakuløst med livet i behold

To 14-årige piger slap mirakuløst med livet i behold, da de i går blev ramt af en lastbil ved Skælskør.

En 51-årig lastbilchauffør kom kørende ad Stigsnæs Landevej og da han ville dreje til højre ad Næstved Landevej, overså han de to piger, der kom cyklende.

Begge piger blev kastet af cyklerne og den ene af pigerne endte sågar under lastbilen.

De kom ikke noget alvorligt til, men blev kørt til undersøgelse på Slagelse Sygehus, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dagens Gossip