14-årige Rose ser sig for allerførste gang - hør hendes skønne reaktion

Skrevet af Morten Larsen

04/12/2015

Dagens topnyheder

I Danmark bliver småbørn tjekket for grå stær ved en rutineundersøgelse af en børnelæge, og landets øjenkirurger er vant til at fjerne uklarheden af øjets linse ved en omkring 15 minutter lang operation.

Dermed er vi godt rustet mod den synsnedsættelse lidelse, der derimod volder voldsommere problemer andre steder på Jorden.

I Malawi i det sydlige Afrika lider 160.000 af landets borgere grå stær, mens 50.000 af blevet blinde på grund af de ikke har råd til behandlingen.

En af dem er 14-årige Rose, der mistede synet som helt lille, og derfor har hun været vant til at sidde tilbage i landsbyen, når de andre børn skulle i skole for at lære at skrive og læse.

Læs også: Hun drak fem energidrikke om dagen: Var tæt på at miste synet

Sådan er det ikke længere, da hun med hjælp fra den internationale organisation Sightsavers har fået synet tilbage.

I en rørende video kan man se, hvordan Rose reagerer, da hun efter operationen åbner øjnene.

Efter lidt tid går hun ud og kigger sig selv i spejlet, og synet frembringer et stort smil på læberne af pigen.

- Jeg trænger til at blive klippet, lyder det grinende fra Rose.

Malawi, der i 1964 opnåede uafhængighed fra Storbritannien, vurderes til at være et af verdens fattigste lande, og derfor må landets omkring 13 millioner borgere tage til takke med et nedslidt sundhedsvæsen, der tilbyder tre sygeplejersker pr. 10.000 mennesker. 

Se videoen om Rose her: 

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk')); 14-year-old girl in Malawi sees herself for the first time

This is the amazing moment that a 14-year-old girl in Malawi sees herself for the first time. Blind since she was a baby, Rose had her vision restored with help from the charity Sightsavers. Her inspiring story is from our friends at Unreported World.

Opslået af Channel 4 News på 3. december 2015

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: