14 ud af 14 undersøgte solarier meldt til politiet: Så farlige er de

Skrevet af Kirstine Petersen

18/03/2016

Dagens topnyheder

Sikkerheden i en række danske solarier er mildest talt bedrøvelig.

Sådan lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der har lavet en stikprøvekontrol i 14 solcentre landet over. Prøverne viser, at 25 af 29 solarier i centrene havde ulovlig stråling. 

UV-typen var flere steder af en art, der ikke må stå ubemandet hen i et solcenter, og dertil kom, at 18 af solarierne havde en alt for høj grænseværdi for udstrålingen. 

Strålerne var med andre ord for kraftige i forhold til, hvad der er lovligt. 

- Det er et klokkeklart lovbrud og noget, som vi ser på med alvor. Vi har været nødt til at politianmelde dem alle sammen, fordi de har haft solarier, som ikke har levet op til lovgivningen, også nøjes vi ikke med at give en påtale eller en advarsel, men politianmelder det, siger kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon til DR

Styrelsen vil derfor fremadrettet holde et ekstra godt øje med solarier landet over for at sikre, at loven bliver overholdt. 

Læs også: Solarier kan svømme i herpes og lortebakterier

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: