15-årig anholdt: Grinende unge tævede handicappet mand

Skrevet af Lotte Sørensen

10/01/2014

Dagens topnyheder

Det grove overfald fandt sted 9. november sidste år i bus 300 i Manchester-forstaden Stockport. De unge råbte ukvemsord og kastede cigaretpakker efter ham. Da han steg af bussen, fulgte de efter og gav sig til at tæve løs på ham.

Han fik store blodansamlinger på hoved, ansigt, arme og kroppen.

Læs også: Handicappet stoppet for spritkørsel i kørestol

- Det er tydeligt at se, når man ser på ham, at han har et handicap, og det gør forbrydelsen det mere ondskabsfuld. Gerningsmændene nød tydeligvis at plage ham, da de grinede, mens de overfusede ham fysisk og verbalt på bussen, siger Drew McArdle fra politiet i Manchester i en udtalelse.

Politiet offentliggjorde i går overvågningsbilelder af optrinnet i håb om, at offentligheden kunne hjælpe med at sætte navne på de unge overfaldsmænd. Det lykkedes, og en 15-årig dreng er nu anholdt. Politiet mener desuden at vide, hvem de sidste tre er, og forventer at anholde dem snart.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med