15-årig dreng dræbt: Blev ramt af lastbil på motorvej

En 15-årig dreng blev tirsdag eftermiddag dræbt på motorvejen, et par hundrede meter nord for Tankedalsvej ved Kolding.

Drengen gik på motorvej E45 i nordgående retning, trådte ud foran en lastbil med hænger og blev påkørt. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til dagens.dk.

Ulykken skete kort før klokken 17. Et vidne havde set drengen gå på motorvejen og kort efter indtraf ulykken.

Læs også: Fodgænger ramt af lastbil på motorvej

Den 15-årige drengs liv stod ikke til at redde og han afgik ved døden.

Familien er underrettet.

Trafikuheld på grund af kø

En halv time senere var der en pæn kø på motorvejen ved Kolding. Og derfor skete der et såkaldt følgeuheld:

- Tre biler bankede sammen og tre personer blev kørt på sygehuset, forklarer vagtchef Jørn Lindhardt.

Han mener dog ikke, at de kom noget alvorligt til.

De implicerede var en 63-årig kvinde fra Sverige, en 42-årig kvinde fra Haderslev og en 53-årig mand fra England.

Dagens Gossip