15-årig dreng smed skarpladt pistol fra sig

Skrevet af Elo Christoffersen

18/10/2012

Dagens topnyheder

En blot 15-årig dreng bliver klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense.

Han er sigtet for at være i besiddelse af en skarpladt pistol ved "Multibanen" i Odense-bydelen, Vollsmose.

Politiet opdagede i går ved midagstid, at to drenge med anden etnisk baggrund end dansk kastede noget fra sig i Bøgeparken i Vollsmose. To cykelbetjente fandt frem til, at drengene havde smidt en skarpladt pistol fra sig. Drengene blev afhørt og den ene, der kun er 14 år, blev løsladt. Men den 15-årige dreng bliver altså her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Fyns Politi kræver drengen varetægtsfængslet.