15-årig pige blev gramset på brysterne og taget i skridtet

Skrevet af Elo Christoffersen

04/07/2013

Dagens topnyheder

En 15-årig pige fik sig i aftes noget af en forskrækkelse, da hun ventede på en bus på Kolding Busstation.

Ved 21.50-tiden blev pigen antastet af en ukendt mand.

- Han gramsede hende på brysterne og tog hende i skridtet, fortæller Arno Rindahl Pedersen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Den 15-årige pige flygtede fra stedet og kom hjem til sin far, der anmeldte blufærdighedskrænkelsen til politiet.

Lokalpolitiet i Kolding hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget ved Kolding Busstation. Det kan ske på 1-1-4.