15-årig pige får en bøde for at stikke sin pædofile overgrebsmand ned - nu går dommerens tilbud verden rundt

En dom over en 15-årig pige er lige nu på alles læber i Storbritannien. Men det er hverken på grund af spørgsmålet om pigens skyld eller straffens størrelse.

Derimod er det dommerens tilbud til pigen, som gør, at sagen vækker opsigt.

Ifølge The Mirror har dommeren nemlig tilbudt at betale den bøde, som pigen har fået for at have stukket sin angivelige overgrebsmand ned.  

Pigen var kun otte år gammel, da hun blev misbrugt af manden. Da hun ikke fik retfærdighed i retssystemet, besluttede hun sig sidste år for at tage sagen i egen hånd. Hun dukkede op på mandens dørtærskel ved hans hjem i Bradford. Her bankede hun på døren, og da han kom ud sagde hun “Jeg slår dig ihjel”.

Derefter stak hun ham med en kniv i brystet. Kniven skar igennem en arterie, der førte blod væk fra hans hjerte. Manden overlevede.

Pigen undgik fængselsstraf og blev i stedet idømt to års rehabilitering.

Dommeren - Jonathan Durham Hall - afviste, at pigen skulle afkræves at betale en erstatning til knivofferet, hvilket ellers er almindelig kotyme.

- Hvis nogen prøver at tvinge dig til at betale, så betaler jeg det selv. Det ville have været forkert at sende en overlever som dig i fængsel, sagde han i retten.

Læs også: Pædofil mand grinede, da soldat konfronterede ham efter voldtægt af 12-årig - det skulle han aldrig have gjort

Pigens overgrebsmand, som var 56 år gammel, da misbruget fandt sted, blev kendt skyldig for overgrebene i 2009. Han undgik fængselsstraf og fik i stedet supervision.

I retten fortalte den 15-årige, hvordan hun følte sig svigtet af retssystemet - især fordi manden, efter han gik fri for fængselsstraf, chikanerede og hånede hende.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip