15-årig pige hopper i søen for at bade: Ingen kunne have forudset hendes død

Skrevet af Nils Würtzenfeld

02/06/2016

Dagens topnyheder

Hvad der skulle have været en afkølende svømmetur i en sø, endte med at tage livet af amerikanske Carmen Johnson.

Nu står hendes forældre frem for at advare andre. Det skriver Little Things.

Den 15-årige high school-elev Carmen Johnson elskede vand. På søen bag familiens hus nød hun at bade og stå på vandski, og derfor var det også med stor glæde, at hun en dag begav sig ud på en helt almindelig svømmetur.

Ingen kunne dog forudse, at denne svømmetur skulle blive hendes sidste.

Efter den rutinerede svømmer var hoppet i vandet, lagde hendes far, Jimmy pludselig mærke til, at det var som om, noget trak hende ned under vandet. Jimmy, og Carmens bror Zach, hoppede derfor straks i vandet for at hjælpe hende, men med ét var også de i livsfare.

Den ellers så fredfyldte sø var nemlig fyldt med elektricitet i vandet, og det var dette, der endte med at koste Carmen livet.

Den dødelige elektricitet var opstået på grund af rustent elektrikerarbejde, som løb langs familiens mole og videre ned i søen.

Derfor havde Carmen fået stød i det øjeblik, hun var sprunget i vandet, og det endte med at paralysere og lamme hende, mens hun druknede.

Heldigvis for Zach og Jimmy kom Carmens mor, Casey løbende, og i tide fik hun slukket for strømkontakten ved familiens bådskur, så hendes mand og søn kunne redde sig op af vandet. Herfra kunne familien dog kun se chokeret til, mens Carmen druknede – ude af stand til at hjælpe hende.

- Jeg kunne have reddet hende, hvis der ikke havde været elektricitet i vandet, fortæller en sønderknust Jimmy, der nu sammen med sin kone, Casey advarer andre forældre mod den potentielle fare.

Og tragisk nok er Carmen ikke det eneste tilfælde, hvor en person har fået dødeligt stød via elektricitet i vand. Alene i løbet af de seneste fem år, har mindst 25 personer i USA fået alvorligt stød efter at have begivet sig ud på en svømmetur, og i flere tilfælde har den farlige elektricitet kostet dem livet.

Den slags ulykker kalders 'elektrisk-chok-drukninger' og opstår oftest ved marinaer eller private bådhuse, når en lille kortslutning i en elektrisk installation pludselig spreder sig gennem vandet.

I dag gør Jimmy og Casey alt hvad de kan for at gøre opmærksom på faren ved 'elektrisk-chok-drukninger'. Der er flere forholdsregler man kan tage sig – blandt andet ved at få en chok-alarm, der kan advare mod elektrisk strøm i vandet.


 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: