15-årig risikerer udvisning efter livsfarlig studenter-vold

I alt er fire unge mænd på 15, 16, 16 og 18 år tiltalt for legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Ifølge anklageskriftet har de fire unge overfaldet tre personer 24. maj klokken 21.45 ved Nørreport Station i København. Ofrene blev tildelt flere slag og spark på kroppen, og der blev også brugt et knojern, som efterfølgende blev fundet af politiet.

Værst gik det udover en 18-årig international student, der var ude for at fejre, at han havde fået huen på. Han fik som følge af overfaldet et brud på højre tindingeben med underliggende større blodansamling over den hårde hjernehinde, hvilket medførte en hjerneblødning. Studenten var selv i stand til at komme hjem, men om natten fik han det dårligt. På hospitalet blev han konstateret i livsfare og måtte opereres og holdes i kunstig koma i flere dage.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Foruden overfaldet på studenten og de to andre på Nørreport, er voldsfirkløveret sigtet for en stribe andre voldelige hændelser samme nat.

»Der kommer flere voldsforhold fra samme aften, men de er ikke færdigefterforsket endnu,« siger anklager Søren Harbo til bt.dk.

Fordi tre af de unge er under 18 år, er der mulighed for, at de kan blive idømt en ungdomssanktion i stedet for almindeligt fængsel, hvis de bliver kendt skyldige. De er nu varetægtsfængslede på tre forskellige ungdomsinstitutioner, mens den 18-årige er varetægtsfængslet i et almindeligt fængsel.

LÆS OGSÅ: Hue-overfald kostede student kraniebrud og hjerneblødning

To af de tiltalte er blevet mentalundersøgt for at slå fast, om de er egnede til almindelig fængselsstraf. Udlændingeservice undersøger derudover, om den yngste af de tiltalte kan blive udvist til Litauen.

Takket være lægernes hjælp overlevede den 18-årige overfaldet. Han har været igennem et omfattende genoptræningsforløb, hvor han blandt andet skulle lære at gå og tale.

Dagens Gossip

Dagens TV