15 afghanske politifolk dræbt af Taleban

Abdul Rahman Zhawandai, talsmand for provinsens regering, fortæller, at omkring 40 politibetjente patruljerede motorvejen i flere biler, da angrebet fandt sted i Bakwa-distriktet, der grænser op til Iran.

Tidligere onsdag mistede 16 mennesker livet i en række andre Taleban-angreb. Blandt andre mistede en amerikansk soldat, fire politibetjente og tre civile livet, da Taleban-oprørere forsøgte at storme en NATO-militærbase i den østafghanske provins Ghazni.

Ifølge den seneste opgørelse fra FN er antallet af civile dødsfald i den afghanske krig steget med 23 procent i det første halvår af 2013.

Taleban har trappet op for angrebene i løbet af sommeren, hvor relativt uprøvede afghanske soldater og politibetjente har taget over for NATO-tropper.

Omkring 87.000 internationale soldater er fortsat i Afghanistan.

BNB

Dagens Gossip