15 lastbiler kører galt på snefyldt motorvej: Tre dræbt

Skrevet af admin

24/01/2014

Mest læste i dag

Mindst tre mennesker har mistet livet i en voldsom trafikulykke på en glat og snefyldt motorvej i den østlige del af USA.

Adskillige biler og andre køretøjer - herunder mindst 15 lastbiler - kørte sammen på motorvejen nær byen Michigan i delstaten Indiana, skriver NBC News.

Redningsmandskabet frygter at finde "mange flere" ofre, når alle de knuste biler er blevet gennemsøgt, siger embedslæge John Sullivan.

- Lige nu er det bare et stort rod derude, siger han til NBC News.

Tv-billeder viser de mange lastbiler og personbiler, der ligger spredt ud over kørebanen, samt kilometerlange køer af biler, der ikke kan komme forbi ulykkesstedet. Sneen vælter stadig ned over bilerne.

23 mennesker er angiveligt kvæstet i ulykken og kørt på lokale hospitaler. Flere meldes i kritisk tilstand.

Store del af USA har været ramt af massivt vintervejr siden nytår med rekordlave temperaturer og flere centimeter sne. Det har blandt andet resulteret i adskillige ulykker på de spejlglatte veje samt tusindvis af aflyste og forsinkede flyafgange.

/ritzau/