15 passagerer kvæstet under nødlanding i London

Skrevet af redaktion

17/04/2012

Dagens topnyheder

KORT NYT: 15 passagerer blev kvæstet, da et fly fra Virgin-Atlantic i aftes måtte nødlande i London. Nødlandingen fandt sted i lufthavnen Gatwick lige uden for London, efter at der var udbrudt en mindre brand ombord på flyet, der var på vej til USA, skriver de engelske medier. Der var 299 passagerer og 13 besætningsmedlemmer ombord, og 15 af dem blev så kvæstet under nødlandingen, at de måtte køres på sygehuset. Ingen meldes dog alvorligt kvæstet.