15 utålelige fejl du begår på facebook

Har du brug for en staveplade på facebook? Du er ikke den eneste. Facebook bugner med talrige stavefejl, som vil få enhver dansklærer helt op i det røde felt.

Her ”taler” vi nemlig sammen på skrift. Og det er åbenbart forvirrende for en stor del af den danske befolkning, der ynder at udtrykke sig på skrift gennem talesprog og vendinger, som kun giver mening, når de udtales. Nogen vil sige, det er underordnet, hvordan det staves, så længe modtageren forstår.

Vi andre flueknepper enhver statusopdatering og hidser os tydeligt op over sjuskede formuleringer og sprogfejl. Her er de 15 mest irriterende: 

1. ”En aften i godt selvskab”
Mange facebookbrugere befinder sig ofte til en sammenkomst, som er så vigtig, at de naturligvis beretter om det på Facebook.

Her er de i et såkaldt 'selvskab', men med mindre de har tilbragt en aften i et skab for sig selv, bør de droppe v’et og være lidt mere selskabelige (læs: Selskab). 

2. ”Hvad er dit ynglingsdyr”?
Vi elsker at fortælle om os selv, hvortil det ofte er relevant, hvad vi foretrækker frem for noget andet: Den bedste farve, det bedste dyr, det bedste stykke tøj eller den bedste sang i verden.

Men med mindre ens bedste kæledyr er meget ungt og altså det modsatte af gammel, bør du bytte g’et ud med et d, så du fortæller, at du ynder det (har en forkærlighed for det), og ikke at det er en yngling, som betyder ung (læs: Yndlingsdyr).

3. ”Det sjovt!”
Det hurtige skriftsprog som sms, chat, etc. har på en eller anden måde slugt reglen om udsagnsleddet som det vigtigste led i en gyldig sætning, og vupti så slynger folk i flæng ytringer ud, som kun burde siges af børn under tre år. Bollen er vigtig! (læs: Det er sjovt)

Læs også: Derfor staver Starbucks dit navn forkert

4. ”Imorgen vil idag være igår”
Ja, og iaften vil nu være imorges. Men det ændrer altså ikke på, at man ikke kan skrive ieftermiddags eller isommer i ét ord, hvorfor man heller ikke bør inddrage mellemrummet, blot fordi det udtales som ét (læs: I morgen vil i dag være i går)

5. ”Jeg fik det afvide af Bente!”
Så du har hørt noget fra Bente? Vil det sige, at det nu er noget, du ved, og som man kan nedlægge bøjningen ved, vidste, vidst over? Og vil det så i virkeligheden sige, at det som verbum hedder ”at vide”, og at du nærmere fik det at vide, end afvide? (Læs: At vide)

6. ”Den er mindre ind min fars”
Hvis ikke det er fordi, du har stukket noget fysisk mindre, end noget af din fars, ind et sted, så vil jeg vove den påstand, at du bør skifte i’et ud med et e og fjerne den brændende fornemmelse, der skærer i vores øjne. (læs: End)

Læs også: Frustreret lærer bliver træt af sovende elev - vækker ham på en måde, han aldrig glemmer

7. ”Der er massere mennesker i byen!”
Der kan argumenteres for, at facebook og andre sociale medier bør overveje at nedsætte en sprogkomite, når folk selv laver ord ved at sammentrække andre ord.

Det fungerer bare kun på engelsk og med mindre menneskene i byen er massører, er jeg ret sikkert på, ingen mennesker masserer hinanden i byen. (læs: Masser af)

8. ”I aften for jeg besøg af…”
Jeg chokeres over, at det ikke kun er Knaldperlen, der laver denne fejl (og udtaler alle å-lyde som o, hvorfor man kunne forvirres – red. Dybvaaaaad), hvorfor den korrekte grammatiske forklaring bør følge: ”Får” med –å er når det anvendes som udsagnsord (fx jeg løber/jeg får), mens ”for” med –o er et biord, forholdsord eller et bindeord (fx han får for lidt). Og nej der skal ikke blandes bondegårdsdyr ind i denne sammenhæng (læs: Får).

9. ”Du irritere mig!”
Eller rettere sagt: Du drille mig. Skal vi ikke diskutere det, mens vi lave mad og skrælle kartofler? Så kan jeg forklarer dig, hvordan jeg græde, når du såre mig. Nej vel?

Hvis man ikke bruger nutids-r korrekt, bliver det en værre omgang sludder for en sladder. Servicemeddelelse: Indsæt et udsagnsord, hvor –r’et er let at høre, når du er i tvivl, fx at vaske/jeg vasker – du vasker mig/du irriterer mig (læs: Irriterer).

Læs også: Alexander planlagde hævn mod Danmark - blev reddet af dansklærer

10. ”Så er man lige blevet…”
”Man” er generel tale om ”folk”, som en fantastisk stor, utålelig mængde mennesker, har fundet på i stedet skal handle om dem selv.

Hvordan en selvcentrering kan finde sted og  få ”man” i ubestemt flertal til implicit at betyde ”jeg” i bestemt ental, er mig en gåde (læs: Jeg).

11. ”Nej tak, det behøves du ikke”
No words needed (læs: Behøver).

12. ”Jeg ved ikke hvis jeg kommer”
Gustav (red. homoseksuel gut fra tv3) gør sig muligvis dummere end han er, men hans måde at bruge ”hvis” på i fuldstændig umotiverede sætninger, har desværre bredt sig som en folkesygdom i både det talte sprog og på skrift.

”Hvis” og ”om” er ikke det samme, selvom de synes udsprunget fra samme usikkerhedsgrundlag (læs: Om).

13. ”Jeg syntes altså, at den er god!”
Vil det sige, at du ikke synes, den er god mere? Syntes du det kun dengang, og nu er den pludselig blevet dårlig?

Endnu engang må en grammatisk bøjning være på sin plads: Jeg synes nu/jeg syntes engang (læs: Synes).

Læs også: Nu er det besluttet: Negerbolle skal fjernes fra det svenske sprog

14. ”Den her film er du bare nød til at se!”
Er jeg bare mandel til det? Eller mener du ikke en nød, som dem man spiser? Det der med at indsætte spiselige navneord midt i en sætning fungerer bare ikke.

Få nu endelsen med, og så er den nød ligesom knækket (læs: Nødt).

15. ”Jeg ligger den lige her”
Nej. Den ligger der, hvor du lagde den. Og hvis du tager den op og lægger den igen, så lægger du den, som en høne lægger æg, men når først du har lagt den, så ligger den der altså. Ja, den er svær.

Men hvis du gør noget aktivt, altså lægger den som en bevægelse, så er det med –æ. Når så du har lagt den, og den ligger stille, skal du huske at bruge –i’et.

Så næste gang du og ikke man vil skrive en status om dit selskab i dag, behøver du ikke fjerne mellemrummet, når du fortæller, at det er sjovt, bare fordi det irriterer dig, at du ikke må lave din yndlingsforkortelse.

I stedet får du nu at vide, at der er masser af dine venner, der synes, at du er nødt til at lægge de dårlige vaner fra dig, og så vil du få intet mindre end glade facebookvenner, der ved, om du har brug for en staveplade eller ej.

Indlægget her er skrevet af Nanna Just for Dagens.dk. Hun er Stud. Cand.mag, mor til Lucas på to år og har bloggen klummeliv.dk.

Læs også: Hvis Danmark var på flugt, så verden sådan her ud

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip