15 vidunderlige ting ved at bo alene

Skrevet af Ninna Andreasen

10/08/2015

Dagens topnyheder

Der er - bevares - mange fordele ved at bo sammen med andre. For eksempel, når det klør på ryggen, og man ikke kan nå.

Men singlelivet med fod under eget bor er nu absolut heller ikke at foragte. Der er nemlig masser af fordele ved at bo alene.

Vi har samlet nogle af de allerbedste nedenfor.

1. Du slipper for brok over rengøring og opvask
Står der tallerkener i opvasken og venter på at blive taget sig af? Så er det, fordi du selv har sat dem der.

Når du bor alene slipper du for de evindelige diskussioner om, hvem der har glemt at støvsuge, og hvis tur det var til at tage opvasken.

2. Du bestemmer selv, hvad du vil se i tv
“Der kommer Barneby på DR1”.

Der er én person, der har magten over fjernbetjeningen eller kontoen på Netflix. Den person er dig.

Aldrig mere skal du se antikjægerne eller britiske krimier - med mindre du selv har lyst til det.

3. Du får masser af alenetid
Har du brug for at summe lidt over tilværelsens luner, hvad du vil med dit liv og hvordan det går på jobbet?

Når du bor alene, er der masser af plads og tid til at fundere.

4. Du kan brede dig alt det, du vil
Sengen er din. Ene og alene.

Læs også: 7 tegn på, at du har fundet ægte venskab

Du får ikke en arm eller en hånd i hovedet midt om natten, og du kan lægge dig, så du fylder mest muligt. På tværs, med arme og ben spredt ud, to hovedpuder… Valget er dit - ligesom sengen.

5. Du slipper for andres snorken
Og nu vi er ved sengetid… Du kommer aldrig til at vågne om natten og have lyst til at bryde væggen ned til din sambos værelse eller ende din kærestes tilværelse hårdt og brutalt, fordi de snorker.

6. Du bestemmer selv 100 procent over indretningen
Der kommer ingen og foreslår, at dit elskede vitrineskab må lade livet til fordel for en stor fladskærm. Du er bossen over indretningen.

7. Du slipper for ubudne gæster
Din kæreste eller sambo sidder ikke lige pludselig med halvdelen af den pukkelryggede eller en date i køkkenet.

Der kommer kun folk ind på matriklen, når du selv inviterer.

8. Du behøver ikke lukke døren til badeværelset
Sidder du og ser et spændende tv-program og pludselig skal tisse, behøver du ikke ditche programmet for en tur på tønden.

Læs også: Mor ser familien foran i køen lægge deres varer mærkeligt op på båndet - så går det op for hende hvorfor

Du behøver jo ikke lukke døren til badeværelset imens, for hvem skulle blive trætte af lyden af din rislen?

9. Du har din mad for dig selv
Du har købt en rigtig lækker spegepølse. Eller en god ost. Måske din yndlingsmüsli til morgenmaden.

Når du bor alene, er risikoen for, at din livret pludselig er taget som gidsel i en anden mave, minimal.

10. Du kan bevare dine skumle - og måske klamme - vaner
Du kan prutte højlydt og pille næse. Spise omelet direkte fra panden. Synge højt og falsk med på Justin Bieber.

Der er ingen, der påpeger, undrer sig over, italesætter eller kritiserer dine mærkelige og muligvis småklamme vaner.

11. Dit sociale liv bliver bedre
Du vælger selv, hvor og hvornår du ønsker at være social. Det betyder, at dit sociale liv bliver beriget.

Dine venner ved, at du ser dem, fordi du ønsker det. Ikke, fordi du ikke kan undgå det.

12. Du kan smide tøjet, så snart du er inden for døren
Af med bh’en og bukserne. Nøgenhed er nærmest obligatorisk, når man bor alene.

Du kan lade det hele hænge uden at tænke på, hvordan andre ser dig.

13. Du behøver ikke plastre det falske smil på
Har du en dårlig dag? Der er ingen, du behøver at lade som om, dit humør er på niveau med en lottovinders over for.

Det påtagede smil kan du pakke væk. Samtidig med, du finder de romantiske komedier og Ben & Jerry-isen frem.

14. Ingen skruer ned for radiatoren
Du kan holde lige nøjagtig den temperatur, du ønsker i dit hjem.

Læs også: 9 ting som du aldrig har takket din bedste veninde for (men burde)

Der er ingen, som går og skruer ned for at spare på varmeregningen.

Du bestemmer. Mi casa es mi casa.

15. Du behøver ikke advare nogen, før du tager en date med hjem
Det der akavede øjeblik, hvor du sætter nøglen i døren og frygter, at samboen er hjemme og kan overhøre, at du knalder din date… Det er du ganske enkelt forskånet for.
 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: