15.000 fødsler skal kulegraves

Hver fjerde fødsel i Danmark bliver sat i gang, og landets fødselslæger bruger oftest Misoprostol til formålet. Det, selv om præparatet ikke er godkendt til brug ved fødsler, men i stedet er udviklet til at behandle mavesår. Sundhedsstyrelsen har i årevis forsikret danskerne om, at det er sikkert, når læger i stor stil har brugt Misoprostol ved fødsler – og at Misoprostol er lige så sikkert som andre midler godkendt til brug ved fødsler. Men efter Berlingskes afdækning af flere sager, hvor Misoprostol mistænkes for at have medført dødsfald eller hjerneskader på børn under fødsler, er Sundhedsstyrelsen blevet pålagt at kulegrave området.

»Gravide skal kunne være helt trygge ved de lægemidler, der anvendes til at sætte fødsler i gang med. Derfor er jeg tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen nu igangsætter en handlingsplan, der blandt andet skal give overblik over, hvor mange kvinder der oplever komplikationer og bivirkninger efter at have fået sat en fødsel i gang,« siger Astrid Krag, der har afkrævet styrelsen en plan.

Det er sket, efter at Sundhedsstyrelsen har været under massiv kritik.

Som Berlingske har påvist, har Sundhedsstyrelsen i flere tilfælde overhørt advarsler om, at Misoprostol kan have sjældne, men alvorlige bivirkninger. Eller reageret langsomt, da styrelsen blev opmærksom på, at præparatet i flere tilfælde havde været brugt forkert ved fødsler. Samtidig har landets fødselslæger i flere tilfælde ikke indberettet bivirkninger fra fødsler, hvor mor eller barn fik alvorlige skader efter at have fået Misoprostol.

I USA og Norge har myndighederne advaret mod, at gravide kvinder sendes hjem, efter at de har fået Misoprostol til at sætte fødslen i gang med, for præparatet kan udløse vestorme, som kan skade barnet, hvis ikke moderen behandles på hospitalet. I Danmark er det praksis på alle fødesteder, at de gravide sendes hjem for at vente på veer, og på enkelte hospitaler skal de gravide selv tage Misoprostolen derhjemme.

Som følge af alt dette skal lægernes brug af Misoprostol og præparatets bivirkninger nu for første gang kortlægges, blandt andet ved at inddrage fødselsregistret, og det skal afgøres, om det er sikkert at sende kvinder hjem med Misoprostol. Desuden får fødselslægerne indskærpet pligt til at indberette bivirkninger, ligesom de fødende kvinder skal sikres ordentlig information. Det skal samtidig vurderes, om også jordemødrene på landets hospitaler skal have pligt til at indberette.

For at få kortlagt hvor mange alvorlige fødselsskader, Misoprostol kan have forårsaget, skal Sundhedsstyrelsens register over indberettede bivirkninger fremover samkøres med Patientombuddets register over de såkaldt utilsigtede hændelser – tilfælde hvor Misoprostol er givet i forkerte doser eller til kvinder, som ikke burde have fået præparatet.

Alt i alt er der tale om en omfattende kulegravning af området, som man sjældent ser Sundhedsstyrelsen sætte i værk. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Kjeld Møller Pedersen.

»Man kommer godt rundt i hjørnerne. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at det for nuværende er sikkert at bruge Misoprostol, også selv om man har set alvorlige sager. Med det arbejde, der sættes i værk nu, kan man sikre sig et mere fuldstændigt billede af bivirkningerne, og så vil man kunne revurdere opfattelsen af præparatet, når arbejdet er fuldført,« siger han.

Enhedslistens Stine Brix (Ø) mener, at Sundhedsstyrelsen burde diktere et midlertidigt stop for Misoprostol, mens kulegravningen foregår.

»Man burde i stedet bruge de præparater, som er godkendt til at sætte fødsler i gang med. Og man burde lade være med at sende kvinderne hjem, når man i udlandet advarer mod en sådan praksis. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ikke med det samme kan indskærpe, at læger har pligt til at indberette bivirkninger, og at jordemødre også skal have det,« siger hun.

Hun ser dog grundlæggende kulegravningen som en erkendelse fra Sundhedsstyrelsens side:

»Tidligere har styrelsen afvist alle bekymringer. Så det er en tilståelsessag, at man nu tager fat og vil undersøge så mange ting. Det viser, at man ikke kan stå ved den måde, det foregår på nu.«

Kulegravningen indledes dette efterår, mens der i juni 2014 skal ske en midtvejsrapportering til Sundhedsministeriet. De endelige resultater og anbefalinger bliver forelagt Folketingets Sundhedsudvalg i begyndelsen af 2016. Det betyder, at praksis i de kommende måneder vil fortsætte som hidtil. Flere tusinder kvinder vil formentlig nå at få Misoprostol og blive sendt hjem med præparatet i kroppen, før resultaterne foreligger. Det bekymrer både politikere og fagfolk.

»For den kvinde, der skal føde inden for det næste år, kommer denne plan ikke til at rykke noget. Hun vil få tilbudt Misoprostol som før og vil kunne hjemsendes til ambulant igangsættelse som før. Hvis ikke Jordemoderforeningen og DSOG (fødselslægernes forening, red.) er indstillet på for alvor at sikre patienterne, risikerer hun også i det kommende år at få sparsom information uden oplysninger om hendes ret til at kunne vælge alternativer. Hun risikerer ligeledes ikke at få indberettet og anerkendt mulige bivirkninger ved brugen af Misoprostol. Så vi stiller os afventende og er triste over, at man ikke har gjort noget for at sikre de kvinder, der føder inden for det kommende år,« siger Eva Rydahl, lektor på jordemoderhøjskolen, som sammen med sin kollega Jette Aaroe Clausen har rejst sagen om Misoprostols bivirkninger i fagkredse.

Samme bekymring har Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde (V):

»Der er mange ganske udmærkede initiativer i planen, men jeg savner nogle øjeblikkelige, nationale retningslinjer for brugen. Der er skabt så stor tvivl om præparatet, at en handlingsplan med et flerårigt fokus ikke får skabt den nødvendige tryghed for dem, som er gravide nu. For dem er 2016 langt ud i tiden,« siger hun.

Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, at tingene næppe kan gøres hurtigere:

»Desværre må vi politikere acceptere, at ting tager tid. Jeg tror og håber så, at artiklerne i Berlingske allerede har medført et øget fokus ude på afdelingerne, så man er blevet mere opmærksomme på, at tingene bliver indberettet,« siger hun.

Dagens Gossip