1.586 idrætsfolk fra DGI Sydøstjylland er klar til Esbjerg

Skrevet af Elo Christoffersen

02/07/2013

Dagens topnyheder

DGI Sydøstjylland sender i de kommende dage over 1.500 idrætsfolk af sted til Landsstævne i Esbjerg.

De skal være med til Danmarks største idrætsfestival L2013, hvor omkring 25.000 aktive mennesker mødes fra den 4. til den 7. juli. På landsstævnet er der alt fra motion med din hund til hardcore boot camp. Det er særligt de individuelle motionsformer, der er i fokus i år.

Der bliver en del, som deltager med løb, kajak eller cykel. Men selvfølgelig er der stadig de store flotte gymnastikhold, boldspil og skytter.

Ud over de mange aktiviteter er der også koncerter og masser af festivalstemning om aftenen, så der er rig mulighed for at få bevæget dansebenene. De fleste tager bil, bus og tog til Esbjerg. Dog har 40 deltagere valgt at køre derned ved egen pedalkraft. Halvdelen lægger ud fra Horsens tidligt torsdag morgen og resten kommer på fra Vejle.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

DGI Sydøstjylland dækker over Kolding, Fredericia, Vejle, Hedensted og Horsens.

Landsstævnet bliver afholdt hver fjerde år rundt om i Danmark. Næste gang i 2017 er det Aalborg, som er værtsby.