16-årig dreng stak 13-årig ned med kniv i Herlufmagle ved Næstved

En blot 13-årig dreng blev tirsdag aften stukket ned med en kniv i Herlufmagle ved Næstved.

Gerningsmanden, eller rettere gerningsdrengen, er en 16-årig dreng, der er anholdt for knivstikkeriet, oplyser Sydsjællands og Lollands Falsters Politi.

Knivoverfaldet skete ved 22-tiden, og den 16-årige blev anholdt kort efter.

Den 13-årige dreng er blevet opereret på sygehuset, og han meldtes onsdag morgen uden for livsfare.

Politiet kender endnu ikke motivet til knivstikkeriet.

Dagens Gossip