16-årig fængslet for medvirken ved østjysk hjemmerøveri

Her blev beboeren overrasket af tre mænd, der slog ham i brystet og tvang ham til at udlevere kontanter og en mobiltelefon.

Den 16-årige blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, og det blev holdt for lukkede døre, da politiet stadig efterforsker sagen.

Mandag kom det frem, at tre mænd var kørt i taxa fra Odense til Hammel søndag aften. Efter at taxachaufføren havde kørt de tre mænd tilbage til Odense, blev chaufføren udsat for røveri.

Østjyllands Politi og Fyns Politi udveksler nu informationer for at finde ud af, om der er en forbindelse mellem de to sager.

Den 16-årige er ifølge politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi, ikke blandt de tre mænd, der søndag kørte i taxa fra Odense til Hammel.

Den 16-årige anbringes under varetægtsfængslingen i surrogat, det vil sige på en ungdomsinstitution. Han har kæret afgørelsen.

Dagens Gossip