16-årig finsk dreng sårer fire under knivstikkeri på skole

Den unge dreng stak angiveligt to af sine ofre i skolens kantine, inden han angreb yderligere to uden for skolens bygning.

Tre af ofrene er ifølge myndighederne kvinder under 20 år, og det sidste offer var skolens pedel, en 21-årig mand. De har alle pådraget sig alvorlige skader som følge af angrebet, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Politiet har anholdt den 16-årige dreng og bekræftet, at han var studerende på skolen. Endnu ønsker man ikke at oplyse hans identitet.

Finland har oplevet flere dødelige skoleskyderier gennem de seneste år, og i samtlige tilfælde har unge mænd stået bag.

I november 2007 blev otte personer dræbt på en skole i hovedstaden Helsinki af en 18-årig mand, som senere tog livet af sig selv. Under et år senere skød og dræbte en 22-årig ung mand ti studerende i et klasseværelse på en madlavningsskole i den vestlige del af byen Kauhajoki.

I maj sidste blev to personer dræbt og syv såret under et skyderi nær Helsinki. Gerningsmanden blev idømt livsvarigt fængsel i februar.

Dagens Gossip