16-årig pige død efter fald fra Limfjordsbroen

Skrevet af Ronja Ryde

08/11/2014

Dagens topnyheder

En 16-årig pige fra Aalborg er død af sine kvæstelser, efter at hun fredag aften klokken 22.43 faldt ned fra Limfjordsbroen.

Nordjyllands Politi oplyser, at uheldet skete på Nørre Sundby-siden af Limfjordsbroen. Kvinden forsøgte at hoppe op på rækværket, men af ukendte årsager faldt hun omkring otte meter ned, og ramte jorden.

Den 16-årige pige blev transporteret til Aalborg Universitetshospital, men blev i dag klokken 15.33 erklæret død. De pårørende var til stede, da hun sov ind.