16-årig rev sig løs fra sexkrænker

Skrevet af Ann Katrine Warren

09/09/2013

Dagens topnyheder

Københavns Vestegns Politi søger vidner til overgreb, hvor en 16-årig pige blev blufærdighedskrænket fredag eftermiddag.

Pigen kom klokken 14.30 cyklende på Holsbjergstien i Albertslund, da en ung mand pludselig greb fat i hende og forlangte sex. Helsigvis fik hun revet sig løs og slap væk på sin cykel.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Ifølge Københavns Vestegns Politi har pigen beskrevet manden, som 18-20-år og af anden etnisk oprindelse end dansk. Han var 180-190 cm høj og spinkel af bygning. Han havde sort kort hår og var iført sort tøj.

Politiet vil gerne høre fra vidner eller andre, som har oplysninger i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen på telefon 72 58 75 89, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.