16 tegn på at hverdagen er ude på at fucke med dig

Det er ofte de små, mærkelige ting, der kan gøre en virkelig glad.

Men det er ofte ligeså små ting, der kan gøre hverdagen til en sisyfos-opgave.

Vi har samlet 16 eksempler på, at hverdagen fucker med dig.

1. Når du går over gaden og er ved at falde over kantstenen

2. Når du banker storetåen hårdt mod dørkarmen.

3. Når du skal fra et lokale til et andet og går forbi den halvt åbne dør, hvorefter dit bluse- eller skjorteærme deserterer og hægter sig på håndtaget - hvorefter du kyles tilbage i rummet, du kom fra.

Læs også: 20 sindssyge tanker, en kvinde får, når hun skal skide hos sin (nye) kæreste

4. Når din ketchupflaske er ved at løbe tør, men i stedet for bare at lægge sig død, spyder den

5. Når du går rundt på strømpefødder på et trægulv, som pludselig angriber og du hænger uhjælpeligt fast i en splint.

6. Når du vil bide en neglerod af, men i stedet kommer til at rive i den, så det føles, som om du flår hele fingeren.

7. Når du lægger æg ned i en gryde med kogende vand og glæder dig til et dejligt, blødkogt æg - men i stedet hopper ægget let på bunden og laver en revne, så ægget fosser ud i det kogende vand.

8. Når du bare lige skal hente en liter mælk i supermarkedet og dagens eneste skybrud rammer, når du er på vej derned.

Læs også: 26 tanker du har, når du kæmper for at falde i søvn søndag aften

9. Når du tager en paraply med, og det holder op med at regne.

10. Når du har ladet håndklædet sidde tre sekunder for længe om håret, efter du er kommet ud af badet - og du nu har en mærkelig Elviskrølle i pandehåret.

11. Når du venter på en håndværker hele dagen, og han kommer klokken 16.45.

12. Når du har købt ind til et lækkert måltid og opdager, at du mangler én lille - men meget betydelig - ingrediens.

13. Når du begynder i en telefonkø som nummer 16 og venter en halv time, og når du så når frem til betjeningen får at vide, at du har ringet til den forkerte afdeling.

14. Når du kun har ét sæt strømpebukser tilbage, som passer til din nederdel, og du opdager, at de er løbet.

15. Når din neglelak skaller, og du ikke har mere neglelakfjerner.

Læs også: 5 giftige venner, du bør droppe på stedet

16. Når du langt om længe har nået weekenden og kan sove længe, hvorefter naboen begynder et extreme makeover home edition med skruemaskine og borhammer.

Dagens Gossip