17-årig alvorligt kvæstet efter busulykke nær München

Ulykken skete kort før klokken 10 søndag formiddag, da dobbeltdækkerbussen kørte ind i en bro, så den øverste del af bussen blev skubbet flere meter tilbage. 

Der befandt sig 50 elever i alderen 16-19 år i bussen, hvoraf de 30 er kommet til skade. De fleste er sluppet med knubs, blå mærker og chok, men en 17-årig er svært kvæstet.

Ifølge BTs oplysninger er eleverne fra Handelsgymnasiet Grenaa. Det bekræftes af Ole Svit, der er chef for Viden Djurs og dermed øverste chef for Handelsgymnasiet i Grenaa.

Tysk politi oplyser, at bussen var på vej til den tidligere koncentrationslejr, Dachau, da den forulykkede. Bussen er fra selskabet Nr. Nissum Turist.

»Det eneste, vi ved, er, at der har været en bro, der har været for lav. Det er det eneste, vi ved,« siger Thorkild Nielsen, der leder busselskabet, til tv2.dk.

billedet fra ulykkesstedet er det tydeligt at se, at bussen er braget ind i broen. Den forreste del af bussen er smadret.

Dagens Gossip