17-årig dreng kørte rundt i bil med fire mindre-årige børn uden sele

Skrevet af redaktion

11/05/2012

Dagens topnyheder

Politiet fik standset en blot 17-årig dreng, der kom kørende på Søndre Allé i Køge. Drengen, der kommer fra Køge, har selvsagt ikke noget kørekort, men det afholdt ham altså ikke fra at køre. I bilen fandt politiet desuden fire mindre-årige børn, og ingen af dem havde sikkerhedssele på. Den 17-årige blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for at have undladt at spænde børnene fast. Politiet skal yderligere have snakket med bilejeren for at få opklaret, hvordan den 17-årige havde fået bilnøglerne til køretøjet uagtet den manglende førerret. Derefter vil politiet tage stilling til sagens videre afgørelse.