17-årig dreng skudt i hovedet i Esbjerg

Den 17-årige blev skudt ved ved Grådybet/Gl. Vardevej i Esbjerg i aftes kl. 21.40. Han er blevet overført til Odense Universitetshospital, hvor hans tilstand er kritisk.

Man troede først, at der var tale om et slemt knallertstyrt, men de nærmere undersøgelser viste, at han havde indskudshul i hovedbunden, og der var stadig blyhagl i hjernen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I løbet af natten ledte politiets efterforskning dem til en 50-årig mand, der nu er anholdt i sagen. Han indrømmer, at han har skudt med et kraftigt luftgevær fra sin altan og ramt den 17-årige dreng - angiveligt fordi han var irriteret over knallertlarm.

Den 50-årige bliver fremstillet i et grundlovsforhør i dag kl. 13.15, hvor det skal afgøres, om han skal varetægtsfængsles.

Dagens Gossip