17-årig pige påkørt og dræbt på Djursland

Ulykken skete, da en bilist mistede herredømmet over sin bil kort før middag. Bilen, der blev ført af en 37-årig mand, kørte ad Kolstrupvej, da den i en blød kurve havnede i rabatten. Her ramte bilen to fodgængere - en 17-årig pige fra Auning og en 18-årig pige fra Ryomgård.

De blev begge bragt til sygehuset, hvor den 17-årige blev erklæret for død af hjertestop. Den 18-årige pige fra Ryomgård er indlagt på regionshospitalet i Randers. Her er hun ifølge lægerne i stabil tilstand og uden for livsfare.

Politi og bilinspektionen er søndag eftermiddag i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

BNB

Dagens Gossip