17-årig pige truet på livet og frastjålet mobiltelefon

En 17-årig pige blev fredag aften klokken 23.25 udsat for vold og trusler.

Det skete i Gråbrødregade i Kolding, hvor pigen blev truet af to yngre kvinder, som hun kender. De to kvinder slog hende og truede med, at ville slå hende ihjel. Desuden stjal de pigens mobiltelefon, oplyser lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Den 17-årige pige anmeldte overfaldet til politiet. Hun blev kørt til undersøgelser på Kolding Sygehus.

De to kvinder, der stod bag overfaldet kan se frem til et besøg af politiet. Der er tale om kvinder på henholdsvis 18 og 19 år fra Kolding. De er kendt for lignende sager og kan se frem til sigtelser for vold og trusler på livet, oplyser politiet.

Dagens Gossip