17-årig slået ned med flaske i Aarhus

Byturen endte med flere skader i hovedet, da en 17-årig mand i nat blev udsat for vold. Den unge mand blev overfaldet i Guldsmedgade klokken 02.45, da en ukendt mand slog ham i hovedet med en flaske.

Østjyllands Politi oplyser, at den 17-årige blødte fra næsen, og at han muligvis har brækket kindbenet og har fået forrykket tandsættet.

Gerningsmanden beskrives som 16 til 18 år og mellemøstlig af udseende. Han var iført en lang mørk jakke, sorte bukser og en hvid cap.  

 

Dagens Gossip