17-årige Cecillia Marie Nielsen er Fredericias første ungeborgmester

I denne uge afviklede det nye Fredericia Ungebyråd deres allerførste møde, hvor de unge diskuterede og siden prioriterede forskellige potentielle emner i forhold til at finde Ungebyrådets første tema/fokusområde for deres kommende møder. Efter afstemning blev det besluttet, at første tema bliver ”Unge og alkohol”.

Borgmester og forretningsudvalg

På mødet blev det nye forretningsudvalg bestående af en ny ungeborgmester samt to viceungeborgmestre også valgt. Derudover formulerede og vedtog Ungebyrådet de spilleregler, det skal arbejde ud fra og vedtog diverse udvalg.

Der var tre kandidater til posten som ungeborgmester. Cecillia Marie Nielsen, 17 år, Fredericia Gymnasium fik flest stemmer, og hun kunne trække sig sejrrigt tilbage fra valget som ny ungeborgmester.

Til posterne som viceungeborgmestre var der fire opstillede kandidater. Efter en afstemning blev Isabella Elisabeth Andersen, 14 år, Egumvejens Skole valgt som 1. viceungeborgmester og Victor Hatami-Rezania, 17 år, Fredericia Gymnasium blev 2. viceungeborgmester.

Dagens Gossip

Dagens TV