17 romaer tiggede i gågaden

Ikke færre end 17 romaer - heriblandt to børn - gik i formiddags og tiggede i gågaden i Kolding.

Forbipasserende kontaktede politiet og da politiet nåede frem til Søndergade, viste det sig, at der var 15 voksne og to børn, alle romaer, som gik og tiggede om penge.

- Vi anholdt 15 voksne romaer, som vi tog med på politistationen. De fik alle en skriftlig advarsel, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til Dagens.dk.

Han tilføjer, at hvis de igen bliver snuppet for tiggeri, så bliver de udvist af Danmark.

Dagens Gossip