For 17.700 danskere skal arbejdet i den grad bære lønnen i sig selv.
For de har ikke alene ingen økonomisk gulerod ved at stå op om morgenen og tage på job. De taber direkte penge på det.
Det viser beregninger fra Finansministeriet.
Hvor stort et beløb, de 17.700 personer mister ved at gå på arbejde, vides ikke. Deres økonomiske gevinst ved at arbejde er blot angivet som "mindre end nul".
Det er et mindre fald i forhold til 2013, hvor tallet var 18.100 danskere.
Årsagen til, at det for nogle ikke kan betale sig økonomisk at arbejde er blandt andet, at der er udgifter til transport forbundet med at møde op og stemple ind på sin arbejdsplads.
Desuden er der i beregningerne taget højde for, at der med en lønseddel skrues ned for indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og friplads i institutioner.
Ifølge Finansministeriet er der desuden godt 46.000 danskere, der får mindre end 1000 kroner ud af at arbejde frem for at gå ledig.
Omkring 133.000 danskere i den erhvervsaktive alder har under 2000 kroner mere til sig selv ved at arbejde, mens i omegnen af 246.000 borgere har under 3000 kroner ud af glæden ved at give den en skalle.
Finansministeriet anfører i beregningerne, at skattereformen fra 2012 på sigt vil reducere antallet af danskere, der taber penge på at arbejde, til 14.000 personer i 2022.
- I 2014 er der godt 133.000 danskere, der tjener under 2000 kroner om måneden ved at være i job frem for på overførselsindkomst. Det er for lille en gulerod i forhold til at tage et job, siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.
- Folketinget bør derfor gennemføre yderligere reformer, der gør det mere attraktivt at tage et job. Det kan ske ved at lette skatten på arbejde samtidig med, at man reformere dagpenge, kontanthjælp og efterløn, siger han.
/ritzau/
