18-årig bortfører anholdt: Lille Chanel fundet i god behold

Skrevet af Michael Lauritsen

24/07/2013

Dagens topnyheder

Onsdag aften er den blot to år gamle Chanel atter i trygge arme. Den 18-årige mand, der i nat klokken 00.30 bortførte den lille pige fra en lejlighed i Taastrup, er anholdt. Pigen er i politiets varetægt.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Hun har det godt, og hun bliver genforenet med sin mor meget snart, siger efterforskningsleder Carsten Jansson til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Han kan af hensyn til efterforskningen ikke komme med nærmere detajler omkring anholdelsen. Men de blev begge fundet af Nordsjællands Politi i Helsingør-området.

Ifølge Københavns Vestegns Politi lå der formentlig et jalousi-motiv bag bortførelsen. Det fik den 18-årige mand til at stikke af med pigen. 

Politiet ledte efter Chanel og gerningsmanden blandt andet i Kokkedal-/Niva-området og i Københavns Nordvest-kvarter, hvor manden selv eller bekendte bor. Men da det ikke kastede noget af sig, blev både han og barnet efterlyst i hele landet.

Den 18-årige bortfører vil blive fremstillet i grundlovsforhør hurtigst muligt.

SE BILLEDET I STOR FORMAT VED AT KLIKKE PÅ DET: