18-årig Erik fik nyt ansigt efter hvepsestik

18-årige Erik Johansson var i fredags taget på jagt efter krebs, men endte i stedet med at fange en hel sværm af hvepse.

Den svenske teenager, der bor i byen Tranemo, var sammen med nogle venner taget ud for at fange krebs, men han trådte uheldigvis på en hvepserede, da han ville bevæge sig fra landjorden og ud i vandet med krebseburene.

Erik Johansson bemærkede straks, at han trådt i spinaten og hvepsenes hjem.

Han løb væk og forsøgte at vinke de flyvende insekter væk, men alligevel blev han stukket flere gange på overlæben.

- Det var meget smertefuld, siger Erik Johansson til Aftonbladet.

Aftens fiskeri efter krebs var forbi, før det startede, og forældrene gjorde store øjne, da Erik Johansson tidligere end planlagt dukkede op derhjemme.

Drengens læber var hævede, og derfor måtte familien søge hjælp.

Læs også: Her er grunden til, du ikke skal servere figner for vegetarer

- Hævelsen eskalerede. Det så temmelig morsomt ud, da jeg kom ind på skadestuen, siger Erik Johansson og forklarer, at sygeplejerskerne ikke kunne holde masken ved synet af den næbbede patient.

- De begyndte at grine på skadestuen, siger teenageren. 

Heldigvis var den unge svensker ikke i smerter, men for en sikkerheds skyld gav sygeplejerskerne ham medicin og overvågede ham i flere timer.

- Hvis du er allergisk, kan du få problemer med at trække vejret, så de ønskede at sikre, at alt var okay, siger Erik Johansson.

Familien og vennerne har siden grint af de opsvulmede læber, men i går aftes var hævelsen ved at være væk – teenageren havde fået sit normale ansigt tilbage.

Hvad har du lært fra denne oplevelse, spørger journalisten fra Aftonbladet til den uheldige krebsefisker.

- Jeg har ikke lært noget som helst, hvis jeg skal være ærlig, siger Erik Johansson.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip