18-årig kvinde kræves fængslet for brandstiftelse

Det skete 20. oktober i 2011, hvor der blev sat ild til en lade med bigballer på en adresse på Fløjstrupvej i Randers. Brandens skader løb op i cirka 10,9 millioner kroner. To dage senere skulle den nu 18-årige kvinde have sat ild til endnu en lade med bigballer Bødkermindevej i Randers, hvor der skete skade for cirka 2,4 millioner kroner.

I samme måned blev også en parkeret bil sat i brand på parkeringspladsen ved Randers Storcenter, hvilket hun også sigtes for at stå bag. Politiet mener, at hun har begået de tre brande i forening med en 20-årig kvinde og en 20-årig mand, der begge er varetægtsfængslet i sagen.

Anklagemyndigheden har af hensyn til den videre efterforskning anmodet om lukkede døre i retten.

BNB

Dagens Gossip