18-årig kvinde kvæstet i trafikulykke

En 18-årig kvinde blev fredag aften kort før klokken 20 kvæstet i en soloulykke på Sjølundvej, sydvest for Vonsild nær Kolding.

- Kvinden kom kørende ad Sjølundvej. Hun kommer ud i rabatten, mister herredømmet. Køretøjet ruller rundt og rammer et træ, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.

Den 18-årige kvinde blev kørt til skadestuen på Kolding Sygehus. Her er det konstateret, at hun har punkteret den ene lunge og brækket bækkenet.

- Hun er dog uden for livsfare, konstaterer vagtchefen.

Der blev udtaget en blodprøve af kvinden, for at få undersøgt om hun var spirituspåvirket.

Dagens Gossip